Virker eyetracking?

Man kører typisk en eyetracking-undersøgelse på forsiden af sit website hvis man har alt for meget indhold og gerne vil hjælpe brugerne med at få øje på det vigtigste. Resultatet er et såkaldt heatmap der viser, hvor på siden brugerne kigger, akkumuleret med farvede prikker eller plamager.

Små gule prikker betyder at relativt få brugere kiggede på et punkt i relativt kort tid, mens større, røde prikker betyder at flere brugere kiggede i længere tid.

Londonbaserede Etre kørte for nylig en større eyetracking-undersøgelse på forsiden af fem shopping-websites. Resultaterne var mere eller mindre ens for de fem sites.

  • Brugere kommer til shopping-sites for at finde bestemte produkter. Til det formål anvender de det pågældende sites menuer
  • Nogle menupunkter klarer sig bedre end andre (nogle produkter er mere spændende end andre)
  • Stakke af kasser midt på siden med store grafikker og bannere klarer sig dårligt
  • Nogle brugere kan godt lide den vandrette menu i toppen, som typisk indeholder den mest efterspurgte håndfuld kategorier / produkttyper
  • Andre kan godt lide den lodrette menu i venstre side, som rummer en mere udtømmende liste
  • Hvis man vil fremhæve noget, skal man smide det i ind i én af sine menuer med en anderledes farvet baggrund
  • Det er dog ikke nogen garanti for, at det vil klare sig bedre end éns kerneprodukt

Poynter.org kørte i 2004 Eyetrack III – en eyetracking-undersøgelse på forskellige typer nyhedswebsites. Her var resultaterne ganske forudsigeligt anderledes; brugerne kiggede ikke på menuerne. Hvis man er på jagt efter nyheder bekymrer man sig ikke om, hvilken kategori stoffet tilhører. En nyhed er en nyhed, bare den er ny – og det er den, hvis den står øverst på en nyhedsside.

Ret skal være ret – Poynter var velforberedte med analysens design, så de med undersøgelsen kunne be- eller afkræfte forskellige teser. Men både Poynters og Etres konklusioner er svære at bruge. Begge forestiller sig nemlig, at en eyetracking-undersøgelse og de resulterende heatmaps kan bruges direkte til foretage ændringer og manipulere brugere til at gøre bestemte ting.

Jeg tror det er lidt oversolgt. Der er i hvert fald mange faldgruber i at handle på baggrund af en eyetracking-undersøgelse:

  • Når brugerne kiggede så meget på et bestemt punkt på skærmen, var det så fordi de var helt vilde med det? Eller fattede de ikke en brik af det og var nødt til at vende tilbage for at prøve at afkode det igen?
  • Er det virkelig så skønt at brugerne kan finde ud af at bruge en menu på et website? Ville det ikke være bedre hvis de kunne bruge en søgefunktion og finde det, de ledte efter? Eller en helt tredje form for navigation?
  • Hvis alle elementerne på forsiden virker rigtig godt, hvad sker der så? Skal brugeren sidde og kigge på dem alle sammen? Og hvornår skal brugeren i så fald klikke for at komme videre?

Eyetracking-undersøgelser siger mest om, hvordan brugerne forventer, at et site ser ud. Lige meget om du besøger et nyhedssite, et shopping-site, en blog, et forum eller en søgemaskine har du en generel forventning om, hvordan sitet bør være indrettet og hvordan det virker. Den forventning er baseret på at du har besøgt lignende sites hundredvis af gange før. Jo mere sitet i sin opbygning og sit design ligner medianen, desto gladere er du. Men det behøver afsenderen vel ikke en eyetracking-undersøgelse til at fortælle sig.

Jeg synes at dem, der bruger eyetracking skal bruge det til et helt bestemt formål. At rydde op. Tag alle de formater og alle de kasser og al den grafik, brugeren overser, og smid det hele ad helvede til. Forhåbentlig er det, der bliver tilbage, noget brugernes øjne gider blive hængende ved.

Not commented yet.

LEAVE A COMMENT